I København er tendensen i dag, at børn opbevares i større og større enheder, med op til 2 til 300 børn under samme tag. Forestil dig hvilke muligheder du som barn har, for at blive set, hørt og anerkendt, som den du er. Det forudsætter at du forstår konteksten og gennem denne forståelse, prøver at tilpasse dig omstændighederne, som overlevelsesstrategi. Hvis du ikke passer ind på den smalle fællesnævnersti, kan du hurtigt havne i en problematisk situation. Børn har brug for rammer, for at kunne agere i verden med tillid. Rammer og rum, hvor de er trygge ved, at de voksne der omgiver dem, nok skal sørge for, at alt er i orden; således at de kan kaste sig ud i leg og læring, med livsmod og glæde. Forestil dig at du arbejder i en 200 børns institution; godt nok i din egen gruppe med 24 børn og et par kollegaer; men hvor du også skal overskue, resten af institutionen i ydertimer, ved sygdom, ferie og personaleudskiftninger, som der er mange af i store institutioner. Jo, du husker selvfølgelig navnene på dine ”egne” børn og deres forældre. Måske også de 175 andre, men kun af navn og ikke i nærvær, bortset fra de børn der formår at tiltrække sig din opmærksomhed. Den gode vilje, høj faglighed og flair for arbejdet med børn, er ikke nok. Det forekommer at være en umulig opgave. For den enkelte ansatte, bliver det vanskeligere og vanskeligere at udføre sit fag, i den herskende diskurs af stordrift og rovdrift på tid til overblik, refleksion og medmenneskelighed. Institutionerne lukker sig om sig selv og tåler ikke kritik. Stemmen ud af til bliver lederens, der først og fremmest skal forsvare sit budget, og derefter de overordnede, konstant skiftende værdibaserede krav der stilles fra politisk hold. Den reelle demokratiske proces, hvor barnets interesse varetages, i et konstruktivt dialogisk rum, i samarbejde, mellem personale, forældrebestyrelse og ledelse er vanskelig at få øje på.

Overordnet ide:
Hvis mænd og kvinder udgør den halve verden hver, så er det børnene, der samler os til den hele. Derfor er et af hovedformålene at skabe et sted, hvor familierne i fællesskab med personalet, skaber de bedst mulige rammer for udlevelse af livskvalitet, set med barneøjne. Børn skal ikke opbevares hele dagen, i særlige dertil indrettede rum. Nogle af mine personlige frydefulde stunder fra min barndom, var når der var indbudt til familiesammenkomst. Vi børn blev placeret, for den ene ende af bordet. Vi var en del af familien, vi var med; men på vores præmis, med fnis, kravlen under bordene, med videre. Vi følte os ikke til ulejlighed i voksenverdenen, vi var en del af et fællesskab. Børn i byen skal heller ikke føle sig til ulejlighed, De skal være med i byrummet, som en del af byens puls. I en skov/udflytter børnehave, er det indlysende at bruge uderummet og den frihedsfølelse, som ”højt til loftet” giver til udfoldelse, leg og læring. I en bybørnehave, tror jeg at den samme følelse af højt til loftet, kan etableres. Hvis personalet, med deres faglighed og personlighed og hvis forældrene med deres kærlighed, i fællesskab løfter os ud over egne snævre interesser. Kan vi sammen skabe, plads og rum, til at børnene, med hver deres personlighed og kompetencer, vil udvikle deres integritet i en frugtbar socialiseringsproces. ”It takes a Villages” Hillary Rodham Clinton 1996. Med knappe ressourcer, evige omstruktureringer og besparelser, kræver det nytænkning, at få dette til at lykkes. Jeg forestiller mig, at til en 30 børns børnehave, skal der være en fast base på 3 fuldtidspersoner. Derudover 5 studerende, på halvårskontrakter, 8 timer om ugen. Studerende, der på denne måde, kan få et studierelevant job, uanset om de læser på idræt, musikpædagog, akademiet eller pædagog i det hele taget. Børnehaven vil på denne måde få nogle medarbejdere, der med glød og engagement, kan prøve deres fag af, i en læringsmæssig kontekst. Det vil kræve et højt forældreengagement (bedsteforældre), i forhold til aktiviteter ud af huset, men også i forhold til ”hjemlig hygge”; afhængigt af muligheder selvfølgelig. Børnehaven skal ligeledes være åben for praktikanter og andre med interesse for stedets ide; da en af anden af grundtankerne jo netop er at være en del af byens mangfoldighed. Formålet for By-Familiebørnehaven, er at vi alle bidrager med det vi kan og derigennem, via vores børn, skaber et interessefællesskab, der samtidigt kan danne et ”familienetværk” vi alle kan hvile, udvikle og fornøje os, i en travl hverdag.





No Comments